Det er blevet normalt at være overvægtig. Den skræmmende kendsgerning om danskerne slår befolkningsundersøgelser foretaget af de danske regioner fast. Mere end halvdelen af alle danskere har et Body Mass Indeks (BMI) på mere end 25 og dermed er de moderat overvægtige. En stor gruppe danskere er desuden så overvægtige, at de falder i kategorien svært overvægtige med et BMI på mere end 30 og dermed udsætter de sig selv for direkte sundhedsfare, med risiko for sukkersyge og andre livsstilssygdomme. Danskerne er støt, men sikkert, vokset om livet i de forgangne ti år, og det koster samfundet dyrt. Helt præcis hvor dyrt kan vi ikke sige med sikkerhed, for den nyeste beregning er baseret på 2004 tal. Den samlede omkostning var dengang, ifølge sundhedsministeriet, 14,4 mia. kroner. Siden er danskerne blevet markant mere overvægtige og tallet må nødvendigvis være væsentligt større i dag. Med andre ord er der god grund til at formode at fedme koster samfundet mindst lige så meget som efterlønnen. Men i modsætning til efterlønnen, der har udsigt til at falde i samfundsomkostning i årene fremover, er det omvendt med fedmen. Gøres der ikke en aktiv indsats bliver danskerne blot federe og omkostningerne for samfundet vil stige.

ER DET FRIE VALG EN ILLUSION? I Danmark har talrige regeringsrepræsentanter, i bedste liberale ånd, stemplet fedme og usundhed som et personligt problem og et personligt ansvar. Den tidligere sundhedsminister Jacob Axel Nielsen har sagt det meget tydeligt: „Hvordan oplyste frie voksne mennesker indretter sig, må nu engang være deres egen sag og deres personlige ansvar. Det skal staten ikke blande sig i“.

Det forudsætter imidlertid, at noget sådant som „et oplyst menneske“ findes. Altså et menneske, der er i stand til at gennemskue den fulde og hele konsekvens af sine handlinger. Det oplyste frie valg er imidlertid en illusion, når det gælder fødevarer og sundhed, slår en række eksperter fast i vores nye debatbog FoodFight.eu. Det er imponerende, at de liberale kræfter har haft held med at bilde kritiske medier den historie på ærmet, at små mærkater og uigennemskuelige E-numre skulle kunne udgøre en fyldestgørende oplysning i en verden, hvor vi bliver bombarderet med informationer om produkter. Videnskabelige undersøgelser peger på, at selv med de bedst tænkelige mærkningsordninger vil en ren oplysningsindsats have en meget lille effekt. Dette gælder blandt andet af en meget grundig britisk regeringsrapport fra 2007, der ridser potentielle scenarier op i forhold til indsatsen mod overvægt. Her når 200 britiske forskere i konsensus frem til, at oplysning alene har en meget lille præventiv effekt. Med andre ord er det liberale „oplyste, frie valg“ ren indbildning, selvom det lyder attraktivt.

Den danske debat om fedme mangler et meget vigtigt aspekt, for vi anser altid befolkningen som en ensartet gruppe, hvor vi skal behandle alle ens. I praksis er det alt for unuanceret. Derfor mener vi at samfundet bliver nødt til at ændre synet på den måde vi forebygger fedme. Vi skal ganske enkelt behandle folk forskelligt for at give dem ens muligheder. Ressourcestærke familier kan vi sagtens nøjes med at give god information og hjælp til selvhjælp. Mindre stærke familier skal have mere hjælp for at bryde de dårlige vaner og især børnene skal vi i folkeskolen uddanne til at blive bedre til at forstå kostens betydning. Vores generation – vi der var børn i 1970’erne, har tilsyneladende mistet evnen til at lave mad. Derfor er vi nødt til at undervise nutidens børn i at blive bedre til kostforståelse end deres forældre.

Den liberale tilgang er, at det er de lavere sociale gruppers eget valg, hvis de spiser sig fede, drikker sig fra sans og samling eller ryger sig til dødelig kræft.

At tro på den oplyste forbruger og hendes frie valg er nok utopi, men dermed ikke være sagt, at borgerne er fuldstændig uden medansvar for, hvad de putter i deres indkøbskurv og i munden. Vi siger bare, at det er ualmindelig svært at gennemskue, hvad der er sundt, og hvad der ikke er sundt. Selv når forbrugerne har den klare intention, at de vil købe sundt ind, er det ualmindelig svært. Derfor skal vi som samfund gøre det meget nemmere at træffe sunde valg, så borgerne kan leve længere og sundere.

DEN FORBYGGENDE INDSATS ER VIGTIG. Socialdemokratiet kæmpede i begyndelsen af forrige århundrede for at opbygge et samfund, hvor man ikke skulle gå sulten i seng, og hvor børnene ikke led af underernæring. Også dengang var der forskel på samfundsklasser, når det handlede om kost. Dengang var det socialdemokrater, der sikrede forbedringer for alle grupper i samfundet. Den opgave er det helt naturlig for os at tage op igen.

For at stille folk ens må man behandle dem forskelligt. Der er grupper i vores samfund, der skal tages særlig hånd om – grupper, for hvem det er uoverskueligt at indrette en sund livsstil. Vi mener ikke, at samfundet skal overtage ethvert ansvar for alle borgere, men vi ønsker at give alle borgere de nødvendige redskaber til at handle fornuftigt. For mange vil det kunne klares ved hjælp af gode råd og ved at lade kost og ernæring få større vægt i undervisningen i skolerne. For andre kræver det en større indsats – for eksempel ved hjælp af personlig coaching til livsstilsomlægninger. For nogle familier kan det være nødvendigt at tilbyde ophold julemærkehjem eller lignende for hele familien.

Der er plads til forbedringer i forebyggelsesindsatsen i Danmark. Ifølge WHO er danskerne det folkefærd i verden, som har størst risiko for at udvikle kræft. Alkohol og rygning spiller en stor rolle for denne placering, men kosten spiller også ind. Vi synes, det er en skræmmende førsteplads, især fordi det ikke behøver at være sådan.

Vi mener, at samfundet skal tage medansvar for at skabe sådanne rammer, at befolkningen undgår livsstilssygdomme. Et madmæssigt sundt liv for os er ikke et fedtfrit, kødløst eller smagsløst liv. Et sundt liv for os er et liv, hvor sygdom forebygges eller i hvert fald udskydes længst muligt. Et liv, hvor kosten giver god og sund næring og skaber livskvalitet uden at føre til livsstilssygdomme. En sund kost er produceret ordentligt og bæredygtigt af hensyn til miljøet, klimaet og dyrene. Et sundt liv er at nyde mad i stedet for bare at skovle ind. Et sundt liv er dermed at give borgerne et reelt valg af ordentlige fødevarer.

Vi tror selvfølgelig ikke, at vi helt kan afskaffe de livsstilsbestemte sygdomme – så naive er vi ikke – men vi ved, det er muligt at begrænse dem ved hjælp af en kombination af lovgivning og ændringer af den danske fødevarekultur. Hvad mere er, så mener vi, at det er ønskværdigt at begrænse disse sygdomme, både ud fra et menneskeligt hensyn og et samfundsøkonomisk perspektiv. Den liberale fløj vil sige, at den holdning fører til et „big mother“-samfund. Men regulering af industrien er ikke det samme som at begrænse individets rettigheder, tværtimod. Den eneste frihed der begrænses er friheden til at kyniske spekulanter kan udnytte svage forbrugere.

FØDEVARER INDUSTRIEN SKAL REGULERES. De eksperter, vi har interviewet i vores bog, er ikke i tvivl: Borgerne har ikke skyggen af en chance for på egen hånd at tage ansvaret for et sundt liv. Alle dem, vi har interviewet, har foreslået strammere lovgivning og ændret adfærd hos aktørerne på fødevaremarkedet. Til forskel fra borgerlige-liberale politikere har vi i sinde at basere politik på viden. Sundere borgere kræver regulering, blandt andet en bedre styring af fødevareproduktionen og af salgsleddet. Det kræver en helt anden ansvarlighed i detailvarebranchen, og det kræver også en bedre uddannelse af befolkningen. Det er ikke det samme som at indføre forbud, der rammer individet. Vi opfatter regulering af industrien som det væsentlige. Når vi bliver angrebet af liberale politikere for at ville begrænse den personlige frihed, er den eneste frihed, de forsvarer, i virkeligheden industriens frihed til at sælge skodmad. Vi socialdemokrater finder også, at individet skal have frihed, men der skal være tale om en reel frihed til at træffe sunde fødevarevalg.  Derfor skal lovgivningen sikre, at industrien giver forbrugerne mulighed for at træffe de sunde valg – og ikke blot den dårlige mad – men i yderste konsekvens også sikre mennesket ikke bliver udsat for fare.

Det er tankevækkende, når Irmas direktør Alfred Josefsen peger på detailvirksomhedernes ansvar, fordi de med deres valg er med til at bestemme, hvad der ender i kundernes indkøbskurv. ”De beslutninger, vi træffer

på vegne af kunderne, har rent faktisk en effekt,” siger Josefsen og peger blandt andet på, at man kan placere slik væk fra kasselinjen eller undlade at have fast mængderabat på snacks og sodavand.

VI VIL STRAMME OP PÅ MÆRKNINGEN AF VORES MADVARER Både hvad angår de faktuelle informationer om indhold, regler for billedanvendelse, regler for anprisning af varens indhold og sundhed, og hvad angår brugen af formelle og uformelle mærker, der efterhånden findes i hundredvis af. Det skal være muligt at negativmærke usunde fødevarer. Vi ved at forbrugere gerne vil træffe et sundt valg, men det danskerne i dag tror, er sundt eller naturligt, er det langt fra altid. Ifølge DTU’s Fødevareinstitut bestræber 8 ud af 10 danskere sig på at spise sundt, så viljen er altså til stede, men det rigtige valg er svært, og derfor tager vi nogle gange de forkerte valg. Vi foreslår, at der snarest indføres brug af negativmærkning, for eksempel et „trafiklys“, på fødevarerne, hvor grøn er det sundeste, gul, det man skal holde igen med, og rød, det man bør undgå. I fremtiden skal vi gøre det endnu lettere, ved at lade teknologien guide os individuelt. Det vil også betyde at allergikeren vil kunne få sin mobiltelefon til at frasortere de produkter han ikke kan tåle, eller moderen der foretrækker usprøjtede frugt og grøntsager til sine børn, let kan finde frem til det bedste valg.

Guidning skal ikke betyde, at vi politikere bestemmer, hvad der bliver lagt i indkøbskurven eller puttet i munden. At guide forbrugerne gør, at de ikke bliver manipuleret eller ført bag lyset af producenterne. I dag bliver vores valg i høj grad styret af, hvad der skrives og sættes på emballagen, når vi putter varer i kurven – og i øvrigt også af, hvor i butikken produktet står.

ET OFFENTLIGT SUNDHEDSSYSTEM UDGØR EN GRUNDLÆGGENDE PRÆMIS FOR SUNDHEDEN. Det er ikke kun de liberale samfunds manglende regulering, grådige spekulanter og ufornuftige støtteordninger, der skaber problemer for sundheden. Forskning udført ved Oxford Universitet påviser, at den markedsliberale samfundsstruktur i sig selv skaber fedme. Når mennesker på grund af eksempelvis arbejdsløshed uden dagpenge eller udgifter til sundhedsforsikringer føler sig stressede og økonomisk udsatte, tager de beviseligt på i vægt. En undersøgelse lavet af professor Avner Offer og professor Stanley Ulijaszek fra Oxford Universitet har vist, at en af de faktorer, der havde størst betydning for fedme, er om man havde behov for selv at betale for sundhedsbehandling, som man ser det i USA. I Danmark har vi heldigvis et offentligt finansieret sundhedsvæsen og sikrer på den måde befolkningen mod den form for usikkerhed. Ud over at vi som socialdemokrater anser et offentligt finansieret sundhedsvæsen baseret på princippet om lige adgang som en universel og afgørende del af vores velfærdssamfund, tyder disse resultater samtidig på, at det er en god investering i kampen mod fedme og usunde borgere.

Den britiske forsker professor Avner Offer fra Oxford Universitet understreger meget tydeligt det ansvar vi socialdemokrater har, for at forhindre at sundheden tabes på gulvet, hvis vi overtager regeringsansvaret i Danmark. Da vi mødtes med ham sagde han direkte: ”I Storbritannien, der har haft en Labour-regering i mange år, har man alligevel valgt den amerikanske løsningsmodel. Her må man bare sige, at I socialdemokrater må lære at stå ved jeres meningers mod.”

Med andre ord har vores modstand mod brugerbetaling i det offentlige og øget privatisering af sundhedsvæsenet fået et nyt aspekt. Ikke blot ønsker vi at undgå ulighed. Vi ønsker også at undgå at den ulighed fører til fedme.

Alt i alt er vi ikke bange for at tage ansvaret på os som politikere. Når vi ser en udvikling, der stormer i den helt forkerte retning, må vi handle. Danskerne fortjener at have det godt og leve længe. Derfor skal vi som samfund ganske enkelt gøre det nemmere at træffe sunde valg. Det er vores holdning.

Dette indlæg er skrevet af Benny Engelbrecht, MF og Christel Schaldemose, MEP, forfattere til bogen FoodFight.eu