Ingen ved nøjagtigt hvor mange professionelle lobbyister der findes i Danmark, for i modsætning til USA skal man ikke lade sig registrere. Sikkert er det dog, at antallet af lobbyister langt overstiger antallet af politikere. Hvordan de påvirker lovenes udformning kan være vanskeligt at få indblik i, men en undersøgelse lavet af Altinget.dk viser et meget højt antal møder mellem lobbyister og politikere på Christiansborg. Vi mener det udgør et demokratisk problem, at offentligheden og pressen ikke kan få indsigt i hvordan lobbyisterne arbejder.

Lad os dog straks slå fast, at den ærlige lobbyist, der klart fremlægger sine synspunkter, uden at lægge skjul på de interesser han eller hun repræsenterer, på ingen måde er et problem. Tværtimod kan det være en fordel, at interesseorganisationer nøje prioriterer deres ønsker i forbindelse med lovgivningsprocesser og skærer deres høringssvar til, så de bliver så præcise som muligt. Det er den manglende åbenhed, der er problemet. For når en lobbyist besøger et af vores kontorer, får en kop kaffe og udveksler synspunkter om aktuelle emner, så er der ingen der kan se os over skulderen. Den danske grundlov indeholder ganske vist ingen bestemmelser om lobbyister, men den er meget klar i forhold til borgernes og pressens rettigheder til at se beslutningstagerne efter i kortene. Der kan derfor ikke herske tvivl om hvordan man ville have set på fænomenet organiseret lobbyisme, hvis det havde været kendt i 1953 da den seneste grundlovsrevision blev gennemført.

I Bruxelles er der ganske vist indført et lobbyistregister, hvor professionelle, der ønsker at påvirke EU Kommissionen og Europaparlamentet, kan lade sig registrere, men endnu er det frivilligt og dermed temmelig uanvendeligt. I Danmark findes ingen form for registrering.

Det er socialdemokratisk politik, at indføre et europæisk lobbyistregister, og at der tilsvarende også bør indføres obligatoriske lobbyistregistre i Danmark. Der vil endda være fornuft i at et sådan register indføres i Danmark først. Gerne allerede mens Danmark er formandsland i EU, så vi kan gå foran med et godt eksempel på åbenhed.

Vi ved godt at indførslen af et lobbyistregister betyder mere bureaukrati og er tidskrævende for alle parter, men den meromkostning er værd at tage med til gengæld for den større transparens vi får.

Sidste år kunne en analyse i Ugebrevet A4 løfte lidt af sløret for lobbyisternes indflydelse på VK-regeringens politik. En kortlægning af regeringens anvendelse af råd, nævn og kommissioner viste, at halvdelen af medlemmerne af de nedsatte organer, der typisk laver lov forberedende arbejde, var lobbyister. Langt størstedelen var lobbyister med tilknytning til erhvervslivet og med kommercielle interesser i sagen.

I dansk politik hylder vi det princip, at enhver borger kan få Folketinget i tale. Det kan man ved at anmode om at komme i deputation i et af Folketingets stående udvalg. Den rettighed er bærende i det åbne samfund, men den udhules af den stadige professionalisering der sker af den politiske kommunikation, hvor kommunikationsbureauer på dyre adresser i det centrale København, varetager deres klienters interesser.

Derfor må det være rimeligt at kræve en fair deklaration af lobbyisterne. Dels skal de klart lægge frem hvis interesser de tjener – altså hvem der betaler deres regning – når de træder ind af døren på Christiansborg og dels skal de deklarere hvor lang tid og hvilke ressourcer de benytter på hver enkelt politiker. Det vil give den enkelte vælger – og pressen mulighed for at se hvem der påvirker hvilke partier og politikere på Christiansborg.

Et obligatorisk lobbyistregister bør blive en del af en kommende socialdemokratisk ledet regerings arbejdsgrundlag – og gerne med ikrafttræden allerede i foråret 2012.

Dette indlæg er skrevet i fællesskab af Benny Engelbrecht, MF (S) og Christel Schaldemose, MEP (S), begge forfattere til bogen FoodFight.eu