Man kan med rette sige at vi er ”på vej” i Sønderborg, for i denne weekend har tusindvis af sønderjyder fejret den kommende åbning af M51, motorvejen mellem Sønderborg og Kliplev, ved en kæmpe folkefest. Først et fantastisk motionsløb lørdag, hvor jeg selv nød en 10 km rute i godt selskab og dernæst søndag en kombination af vandrere og motionscyklister på ruten.

Uanset om man har løbet maraton eller bare været ude og kigge, er jeg sikker på at det har været en uforglemmelig oplevelse, der vil gøre det at køre på vejen til en helt ny oplevelse.

Når transportminister Henrik Dam Kristensen på næste lørdag, den 31/3, kan klippe snoren til den nye motorvejsstrækning og de første biler kører ud på ruten, vil der sikkert være nogen der siger: Hvornår får VI en motorvej. Husk derfor bare på, at vi sønderjyder selv har bidraget økonomisk til vejen og dermed investeret i vores egen fremtid. Det gør man ikke mange andre steder.

For mit og min hustrus personlige vedkommende er disse dage dog lidt vemodige. I 2007 flyttede vi ud af det hus vi holdt så meget af og oplevede det blev fjernet, sten for sten, for netop at give plads til den nye motorvej. Vi har med andre ord haft motorvejen ekstra nær på vores liv. Derfor er det endnu en mental dør der nu lukkes for os, i og med at motorvejsbyggeriet nu endelig er afsluttet.

På mange måder har den erfaring jeg fik med fra den oplevelse gjort mig klogere. Blandt andet derfor, var det bydende nødvendigt for mig at sikre, at vi i forbindelse med det seneste trafikforlig fik sikret, at der i fremtiden ikke igangsættes forundersøgelser af vejforbindelser, med mindre der også er økonomi til at gennemføre det efterfølgende. For ellers risikerer vi jo, at familier må leve i årtier med uvisheden hængende over hovedet, i en reel stavnsbinding.

Der er meget at fortælle om i denne tid, jeg vil dog indskrænke mig til to hovedemner fra den forgangne uge: Energiforliget og udligningsreformen. Begge kæmpereformer der får stor betydning for hvordan vores samfund skal udvikle sig i de kommende år. 

Grøn energirevolution skaber 8.000 jobs
Efter et årtis energipolitisk dødvande er Danmark kommet tilbage i den grønne førertrøje. Regeringen har indgået en historisk bred energiaftale, der modvirker klimaforandringer og skaber flere tusinde nye arbejdspladser i hele Danmark. 

10 års uambitiøs borgerlig energipolitik har betydet, at Danmark har givet afkald på den globale grønne førerposition. Det har vi i regeringen længe ønsket at lave om på. 

Efter måneders vanskelige forhandlinger er det lykkedes regeringen at indgå et historisk bredt energiforlig om verdens mest ambitiøse energiplan. Et forlig med klare og tydelige socialdemokratiske aftryk.

Helt konkret betyder aftalen, at op imod halvdelen af Danmarks energi vil komme fra vindmøller i 2020 og samtidig reducerer vi vores forbrug af olie og gas markant.

Efter energiforhandlingernes afslutning er vores budskab klart: Vi vil og tør gå forrest i den grønne omstilling. Vi gør det for vores børn og børnebørn skyld. Vi gør det klimaets skyld. Vi gør det for at slippe for dyr olie- og gas fra udemokratiske regimer. Og vi gør det fordi det skaber 8.000 gode arbejdspladser i hele Danmark. Arbejdspladser der kommer både faglærte og ufaglærte arbejdere til gode. Og som sætter gang i hjulene i områder af Danmark, der er ramt hårdt af krisen.

Slut med de sidste 10 års snak og tomme løfter. Den nye regering viser handling. En grøn energirevolution sætter igen Danmark i grøn førerposition og skaber arbejdspladser.

Jeg sender en kærlig grøn tanke til salig Svend Auken som jeg er sikker på ville glæde sig over, at det er lykkedes at få Danmark tilbage på rette spor. 

Et mere lige Danmark
Flere landkommuner slås med sociale udfordringer og har vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen. Dem ønsker vi at give en håndsrækning. Målet med en ny udligningsreform er derfor at flytte penge fra rige til fattige kommuner.

Regeringen er til for hele Danmark. Det har vi sagt og det har vi vist. Med den ny udligningsordning ønsker vi at gøre op med de store forskelle i sociale udgifter, som der er mellem kommunerne. Kommunerne står for langt det meste af den daglige service til borgerne og spiller en vigtig rolle for et sundt lokalsamfund. Men de store udgiftsforskelle mellem en storbykommune og en landdistriktskommune skaber ulige vilkår.

Fremover skal kommuner, der har store udgifter til fx nomadefamilier, børn af enlige forsørgere og ledige kompenseres. Nordjylland har for eksempel næsten 100 mio. kr. i årlige udgifter på grund af den nuværende fordeling. Det vil blive ændret så kommuner med mange dagpengemodtagere også modtager kompensation derefter.

Regeringens mål er at tilføre land- og yderområderne 400 mio. kr. ekstra om året. Det er en stor håndsrækning til de kommuner, som i forvejen kæmper med svære udfordringer, og ikke begunstiges af høje skatteindtægter. Venstre, der ellers har markeret sig mest ved at agere politisk bremseklods, synes også at ane fornuften i en ny udligningsordning. Dermed tegner der sig et bredt politisk flertal for et mere lige og retfærdigt Danmarkskort.   

Fik du læst?

• Når de få ødelægger det for de mange
• Udviklingspakken – et skulderklap til små og mellemstore virksomheder 

Kender du nogen der har lyst til at være medlem af Socialdemokraterne?
Det er ganske nemt at blive medlem af Socialdemokraterne – bare klik her… og læs hvordan. 

Om nyhedsbrevet
Dette nyhedsbrev er udgivet og redigeret af Benny Engelbrecht, MF (S). Det udkommer normalt hver uge. Du kan finde nyhedsbrevet via www.benny-engelbrecht.dk hvor du også kan komme med kommentarer og foreslå indhold til kommende nyhedsbreve.

Har du lyst til at få nyhedsbrevet direkte via mail, kan du tilmelde dig ved at sende en mail med ordet ”Tilmeld” i emnefeltet til benny.engelbrecht@ft.dk