Jeg @rbejder videre for dig!
14. april 2013 – 00:00 128 Kommentarer

Jeg er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Det har jeg været siden 2007. Jeg er mit partis Erhvervs- og vækstordfører. Derudover er jeg formand for Folketingets Transportudvalg, formand for Sydslesvigudvalget og næstformand i Europaudvalget. Endelig er jeg medlem af Skatteudvalget og Kulturudvalget, samt af mit partis gruppebestyrelse.

Bookmark and Share
Læs hele indlægget »
Fra medierne

Her er mine nyeste pressemeddelser, klip og kommentarer om mig og min politik fra medierne.

Videoer

Min politik set gennem mit kamera i mobilen. Følg med i mine løbende videohilsner fra Christiansborg og Sønderjylland.

Nyt om min politik

Det er lige straks valg. Heldigvis. Læs nyt om dansk politik, mit arbejde som ordfører og mine glødende ønsker om en ny regering i Danmark.

Alt det useriøse

Find ud af det, du ikke vidste. Se, hvad jeg særligt undrer mig over for tiden, og hvad jeg laver de få timer, jeg ikke laver politisk arbejde.

Jeg arbejder for dig

Jeg lytter til mine vælgere. Se meningerne om min politik, og læs mit ærlige svar på, hvad jeg vil gøre ved det.

Hjem » Nyt om min politik, Seneste blogindlæg, videoer og nyheder

Benny Engelbrechts første maj tale 2012

Skrevet af d. 1. maj 2012 – 07:57One Comment

Det talte ord gælder!

Det er helt særligt at stå her i dag, for det er elleve år siden vi sidst kunne fejre første maj med en socialdemokratisk statsminister i Danmark. Og vær ikke i tvivl. Det gør en forskel.

Mens Lars Løkke Rasmussen var statsminister i Danmark, forsvandt der én privat arbejdsplads hvert femte minut.
En gang hvert femte minut fik en dansker den besked vi alle frygter mest: Du er fyret.

Jeg indleder min tale i dag med at sige det, for at minde jer om, at vi Socialdemokrater ikke har overtaget en velfungerende, velsmurt samfundsmaskine. Jeg synes mere det minder om en rusten puck maxi. 

Løkke sagde at der var to streger under facit, men han glemte at sige at der var et stort minus foran resultatet.

Det vidner bare om hvor vigtigt det er, at vi socialdemokrater nu har styrket matematikundervisningen i folkeskolens mindste klasser.

Men vi er ikke fulde af mismod. Tværtimod. Vi er socialdemokrater og det er vores natur, at tage ansvar også for de sværeste opgaver.

Vi har allerede stoppet tabet af arbejdspladser. Vi har vendt recession til vækst. Vi har kickstartet økonomien. Alligevel skal man være døv og blind for ikke at se, at vi er løbet ind i en række dårlige sager, der har fjernet fokus fra de mange resultater vi allerede har opnået i de første syv måneder af vores regeringsperiode.

Vi skal bare ikke glemme at vi har overtaget ledelsen i Danmark på det sværest tænkelige tidspunkt. Danskerne har givet os ansvaret for at styre det danske samfund gennem svære tider.

Når der er danskere der er skuffede skyldes det blandt andet, at de har enorme forventninger til os, men det forventningspres er vi ikke være kede af. Det er vi tværtimod stolte over – og vi vil leve op til det.

Vi fik ikke de sædvanlige 100 dages arbejdsro, efter statsminister Helle Thorning-Schmidt satte sig i landets højeste embede. Ja Helle fik såmænd ikke engang 12 minutter.

Jeg vil være helt ærlig overfor jer. Jeg vil ikke lade mig drive rundt i manegen af skiftende meningsmålinger. Vi har brug for at sætte det lange lys på. Jeg sætter gerne ord på hvad jeg vil måles på ved næste folketingsvalg og så må vælgerne tage stilling til den tid. 

Når man bygger et hus starter man ved fundamentet. Det er der vi er netop nu. Der vil være rodet på byggepladsen nogen tid endnu – det kan vi lige så godt sige.

Men når Danmark går til folketingsvalg næste gang i 2015, står der et nyt hus. En ny ramme om samfundet. Til den tid vil jeg kunne måles på resultaterne.

  • Jeg vil måles på at vi får skabt flere arbejdspladser på det private arbejdsmarked. Under Lars Løkke Rasmussens regeringstid tabte Danmark 143.000[1] arbejdspladser. Det svarer til at der hver eneste dag blev sendt over 100 mennesker hjem fra arbejde med en fyreseddel i hånden. Med andre ord: For hvert femte minut, på en otte timers arbejdsdag, blev en dansker sendt hjem med bristede forhåbninger.
  • Jeg vil måles på at vi får skabt et grønnere Danmark, ikke blot for miljøet og klimaets skyld, men også for vækstens skyld. Svend Auken viste vejen. Danmark kan leve af det grønne, og nu er det tid til at vi atter kommer i verdenseliten.
  • Jeg vil måles på at vi får skabt et rigere Danmark. Det er kun hvis vi får skabt flere private arbejdspladser, at vi kan få råd til den nødvendige vækst i det offentlige Danmark. Privat og offentligt er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Men det er vigtigt at understrege at det offentlige ikke skal bløde for at give skattelettelser til det private.
  • Jeg vil måles på at vi får skabt et klogere Danmark. Det vigtigste råstof er det der sidder mellem ørene på os. Ikke kun de i hvide kitler, men også de i blå kedeldragter. Vi skal satse endnu mere på uddannelse, ikke bare for de der i forvejen er højtuddannede, men for alle. For vi skal også satse på det vi har mellem hænderne. På produktionsarbejdspladser.
  • Jeg vil måles på at vi får skabt et sundere Danmark. Jeg har forstået at vi ikke er i mål med det gode arbejdsmiljø. Både hos 3F og hos FOA har man sat fokus på det forebyggende arbejde. Det bliver sammen med bedre uddannelse et af de emner der skal drøftes under trepartsforhandlingerne.

Jeg har nu talt i godt fem minutter. Havde det være for et år siden, var der i mellemtiden sendt en Ole eller en Hanne hjem med en fyreseddel i hånden, uden udsigt til noget nyt at rive i.
Men fremtidsudsigten er ændret nu.
For under socialdemokratisk ledelse er der lagt en ny kurs – en kurs væk fra nedgangen under Løkke. I stedet skaber vi vækst.

Som erhvervs- og vækstordfører er jeg stolt af de skibe vi allerede har sat i søen. Et energiforlig, der vil skabe 41.700[2] arbejdspladser i dette årti. En kickstart af dansk økonomi der vil skabe 8.000 arbejdspladser i år og 8.000 arbejdspladser næste år. En udviklingspakke der vil skabe op mod 6.000[3] arbejdspladser over de kommende tre år.

Endelig må jeg fremhæve den ekstremt ansvarlige overenskomstaftale det private arbejdsmarked netop har indgået. Den løntilbageholdenhed vil i de kommende år udmøntes i en beskæftigelseseffekt der svarer til 17.000[4] arbejdspladser.

Jeg opfatter overenskomstaftalen som et klart signal fra det faglige Danmark om at man godt kan acceptere at der ikke er lønfest i en krisetid, men kun hvis der til gengæld indbydes til jobfest. Det er et signal vi har forstået. Det er et signal jeg har forstået. Derfor ved jeg også at jeg i 2015 bliver målt på om det er lykkedes at skabe nye arbejdspladser. Det er min resultatkontrakt med jer. Det er regeringens resultatkontrakt med danskerne.

- : - 

Her i Sønderborg har vi socialdemokrater valgt ny borgmesterkandidat. Medlemmerne har stemt og med stort flertal valgt Erik Lauritzen som den der skal lede Sønderborg Kommune i fremtiden.

Naturligvis er det vælgerne der bestemmer hvem der vælges i byrådet og hvordan mandaterne fordeles, men jeg synes det er en enorm styrke, at vi – som det eneste parti – stiller med en borgmesterkandidat der har et klart og tydeligt medlemsmandat.
Erik er jo Sønderborgs svar på finansminister Bjarne Corydon. Han kan bare det med finanserne og han er helt rolig på hånden, uanset om der skal tastes på regnemaskinen eller gives håndslag på politiske aftaler. Hvis der sidder en venstremand eller fællesliste politiker et sted og påstår at vedkommende ikke kan samarbejde med Erik, så kan det kun skyldes at de ikke VIL samarbejde. For Erik er af den gamle politiske skole. Der hvor et ord er et ord og hvor man arbejder for det fælles bedste.

Det fælles bedste i Sønderborg er en sikker hånd på den store regnemaskine. Man kan sige meget om den nuværende ledelse af kommunen, men mine forældre har opdraget mig til, at hvis man ikke kan sige noget pænt, skal man lade være med at sige noget. Derfor vil jeg nøjes med at konstatere, at jeg har store forventninger til min gode ven Erik.

Socialdemokraterne har overtaget ledelsen i Danmark på et tidspunkt hvor økonomien skranter. Sådan er det også i Sønderborg. Også her skal der en stærk socialdemokrat til for at rette op på de borgerliges rod.

Jeg ønsker jer alle en fortsat god første maj.

Tak for ordet!


[1] Danmarks statistik, Statistikbanken, periode 2009K1 til 2011K3

[2] Finansministeriet – Beskæftigelsesvirkninger af en energiaftale, 13/3 2012

[3] Der er ifølge Vækstfonden et beskæftigelsespotentiale i små og mellemstore dansk virksomheder på 6.000 arbejdspladser

[4] Kilde: Politiken 18/4 2012 – BILLIG LØNAFTALE SKAFFER 17.000 JOB (Pol s 1, Øko s 12)

Bookmark and Share

En kommentar »

Skriv en kommentar!

Husk at tilmelde dig kommentarsporet via RSS .

Du kan benytte disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Denne hjemmeside benytter Gravatar. For at opsætte din egen avatar, kan du registrere dig på gravatar.com.