Naturligvis skal repræsentanter for det danske mindretal i Tyskland kunne indgå i en koalitionsregering.

Søren Krarup mener ikke, det danske mindretals politiske repræsentanter skal indtræde i en regeringskoalition i Schleswig-Holstein. Det er vi ikke enige i. Mindretallets rettigheder kan ikke gradbøjes, og SSWs mandater er fuldgyldige. De har naturligvis retten til at indgå i regeringsdannelser.

Det danske mindretal i Sydslesvig har en undtagelse fra den tyske valglov, sådan at de ikke er omfattet af spærregrænsen på 5 procent, når der er valg til Landdagen. Ved det seneste valg fik mindretallets vælgerforening SSW 4,6 procent af stemmerne, og det kunne omsættes til tre mandater i den 69 personer store Landdag i Kiel.

I Berlingske beskriver tidl. MF Søren Krarup (13/6), hvorfor han har advaret det danske mindretal mod at benytte de tre mandater til at søge indflydelse og indgå i et regeringssamarbejde. Den holdning har Søren Krarup lov til at have, men vi vil gerne understrege, at SSWs mandater er fuldgyldige, og at der ikke kan sættes tvivl ved mindretallets ret til at handle på det mandat, de har fået af vælgerne.

Ligebehandlingen af det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark er et grundlæggende princip, der er fastlagt i København-Bonn-erklæringerne fra 1955. I Danmark sætter vi ikke spørgsmålstegn ved den ret, det tyske mindretalsparti har til at deltage i det politiske arbejde i de sønderjyske kommunalbestyrelser – også selvom de er sikret repræsentation gennem en særstatus efter kommunalreformen. Ser man på historien, har det givet krusninger på overfladen, også i Danmark, når mindretallet valgte side. I 2005 leverede Slesvigsk Parti i Sønderborg Kommune det udslaggivende mandat, da borgmesterposten skulle besættes. Efterfølgende blev der sagt knubbede ord fra den borgmesterkandidat, der ikke blev peget på. Det til trods valgte Slesvigsk Parti efter valget i 2009 at støtte en kandidat fra den modsatte side af det politiske spekter.

Historien tæller eksempler på, at det danske mindretal har været udslaggivende for beslutninger i Landdagen i Kiel. Det er ganske vist første gang, at SSW kan stille med en minister, men det er ikke første gang, SSW har regeringsindflydelse. Således erklærede den daværende ministerpræsident von Hassel, der repræsenterede CDU i 1969, at SSW var »ministrabel« – altså ministeregnet. Det sagde han efter en vigtig afstemning hvor SSW udgjorde den afgørende stemme. SSW havde også en nøglerolle, da der i 1987 måtte udskrives nyvalg oven på Barschel-affæren.

Valgresultatet ved landdagsvalget den 6. maj resulterede i den historiske udpegning af SSWs spidskandidat, Anke Spoorendonk, til justits-, europa- og kulturminister i Schleswig-Holstein. Det er ikke sket ud af det blå. Tværtimod sagde SSW helt tydeligt, hvad man ville inden valget. For mindretallet var ligestilling på skoleområdet mellem flertalsbefolkningen og mindretallet et helt klart krav. Dette krav ville såvel SPD som De Grønne imødekomme, mens CDU entydigt ville fastholde en forskelsbehandling. Derfor meddelte SSW forud for valget, at partiet i givet fald ville støtte en rød-grøn landsregering, og om nødvendigt også blive en del af den, såfremt man fik den ønskede ligestilling på skoleområdet. Havde SSW, med det in mente, valgt ikke at påtage sig et regeringsansvar, ville man have udsat sig for kritik for blot at ville protestere, men ikke tage ansvar.

Vi vil blot minde om, at mindretallene på begge sider af grænsen løbende udvikler sig, men at ét står fast, nemlig at bekendelsen til dansk nationalitet og dansk kultur er fri og ikke må bestrides eller efterprøves, som det formuleres i København-Bonn-erklæringerne.

SSWs mandater er fuldgyldige, og hvordan de bruges kan ingen bestride. Derfor glæder vi os over, at SSW har søgt indflydelse. Samtidig glæder vi os over, at Anke Spoorendonk er blevet udpeget som minister. Vi mener, det er en helt naturlig fortsættelse af den udvikling, der forrige år betød, at Simon Faber blev valgt som overborgmester i Flensborg. Det er også væsentligt at understrege, at de med disse betroede hverv repræsenterer både mindretal og flertalsbefolkning. Det danske mindretal i Sydslesvig har en undtagelse fra den tyske valglov, sådan at de ikke er omfattet af spærregrænsen på 5 procent, når der er valg til Landdagen. Ved det seneste valg fik mindretallets vælgerforening SSW 4,6 procent af stemmerne, og det kunne omsættes til tre mandater i den 69 personer store Landdag i Kiel.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde mellem Benny Engelbrecht (S), Kim Andersen (V), Lotte Rod (R) og Pernille Vigsø Bagge (SF). Alle medlemmer af Sydslesvigudvalget