Børsen har stillet skarpt på dansk eksport til vækstmarkederne. Det er positivt. Der er stort set ingen vækst på vores nærmarkeder, derfor er der stort behov for, at vi ser udover Europas grænser – til dér, hvor væksten er.
Desværre var Børsens konklusion, at eksporten til BRIK-landene er faldet med 5 mia., og derfor “vakler stolen under regeringens plan” for vækstmarkederne – en nyhed, der blev citeret vidt og bredt i danske medier.

For det første er det lige frisk nok af Børsen, at begynde at konkludere på en femårig eksportstrategi, der netop lige er skudt i gang, og som skal løbe fra helt frem til 2016. Vi er i fuld gang med at rulle initiativerne ud. Regeringen har for eksempel sat i udsigt, at fagministre vil intensivere besøgene på vækstmarkederne for at udbygge og konkretisere samarbejdsrelationerne på områder som sundhed, vand, energi og fødevarer. I de kommende måneder rejser et antal danske ministre til Kina for at følge op på Præsident Hus statsbesøg fra juni.

For det andet efterlades man som læser med det umiskendelige indtryk, at dansk eksport til BRIK-landene er faldet. Hvis Børsen ønsker at drage konklusioner på målene i vækstmarkedsstrategien, må den nødvendigvis starte 1. januar 2012. Havde Børsen gjort det, ville man være nået frem til, at vareeksporten til BRIK-landene er steget med godt 5 pct. Eksporten til Kina er i årets første seks måneder endog steget med 12 pct.

Forventningerne til de globale vækstrater har været for nedadgående i flere måneder. Det vil i den kommende tid også kunne aflæses på de danske eksporttal. I bedste fald kan vi fastholde en svagt stigende dansk eksport. Men det vil kun lykkedes, hvis vi får bedre fodfæste på de markeder, hvor der trods alt er vækst.

Netop dét er jo essensen af den indsats, som regeringen nu har sat i gang. Og lad mig så i al beskedenhed minde Børsen og andre om, at der skulle et regeringsskifte til før, at der blev sat handling bag de smukke ord om vækstmarkederne, som de borgerlige kun har sunget højt og længe om.

Alvoren i den nuværende situation viser også, at vi frem over må overveje, om vi afsætter tilstrækkelige midler til vores indsats for eksport- og investeringsfremme. I hvert fald er det tankevækkende, hvor mange arbejdspladser der skabes for relativt få midler. En øget eksport giver indtægter til skattekassen, som vi kan invester i fællesskabet. Og det skaber tiltrængte arbejdspladser. Med andre ord er en erhvervspolitik, der seriøst satser på de fjerne markeder en rigtig god investering – også for vores nære velfærd.